Fjernelse af brandhaner fra ledningsnettet
18. februar 2025

Vi er i øjeblikket i gang med at fjerne de gamle brandhaner fra ledningsnettet.
Beredskabets forsyningsmodel har ændret sig og de bruger nu mobile vandtanke i brandslukningssituationer, derfor er der ikke længere brug for de gamle brandhaner til at tappe vand.
Ved at fjerne brandhanerne undgår vi ’dødt vand’ i installationerne, og dermed fjerner vi en forureningsrisiko. Mens arbejdet bliver udført, vil der være midlertidige lukninger af vandet i definerede områder. Vi skriver ud til brugere der er registreret til vores SMS-service og varsler lukningerne. Man kan registrere sig til SMS-service her.